Instruktører

Instruktørteamet 2025/-26
Instruktørteamet 2025/-26

Navn: Else Sigrid Sørensen

Alder: 21 år

Gymnastikerfaring: 
Jeg har altid gået til gymnastik. Jeg har gået på forskellige lokalhold i Østrup Gymnastikforening, Øster Hornum gymnastikforening og i Aars Gymnastikforening. I 4. klasse startede jeg på landsdels juniorhold og har gået på det lige siden. Derudover har jeg gået til Teamgym i 6 år og et år på Bjergsnæs Efterskole, hvor jeg både har sprunget og lavet rytmegymnastik. Siden efterskole har jeg gået på lidt forskellige springhold og udtagede rytmehold. 

Instruktørerfaring: 
Jeg har været hjælpeinstruktør og instruktør i Østrup gymnastikforening siden jeg var 11 år. Jeg har trænet hold i alderen 0.kl.-5.kl. Jeg har også været instruktør på Bjergsnæs Springcamp i alderen 8-16 år. Derudover har jeg arrangeret lørdagsfræs i Aars Gymnastikforening for børn i alderen 0-12 år og så har jeg haft Himmerlands minijuniorhold i 4 år.

Som instruktør lægger jeg vægt på: 
At alle gymnaster oplever den helt særlige form for fællesskab, som opstår på et juniorhold. Alle skal have det sjovt, og synes det er fedt at komme til træning. Det er også vigtigt, at alle gymnaster har mulighed for at udvikle sig individuelt.

Jeg glæder mig til at have det sjovt, lege og lave en masse gymnastik sammen med jer.


Navn: Tue Hvelplund Overgaard

Alder: 20 år

Gymnastikerfaring:
Jeg startede til gymnastik, da jeg var helt lille, og har siden gået på diverse lokalhold i Valsgård Gymnastikforening. Derudover har jeg gået på landsdelsholdene siden det var muligt. I 10. klasse var jeg et år på Bjergsnæs Efterskole, hvor jeg også lavede en masse gymnastik. Sidste år gik jeg på springløs og ynglingeholdet.

Instruktørerfaring:
Jeg har været hjælpeinstruktør og instruktør siden 6. klasse, det har både været på puslingehold og springhold. Så jeg har trænet alt fra 3 til 15 årige gymnaster. Det er mit 3. år jeg skal have minimix

Som instruktør lægger jeg vægt på:

Det er vigtigt for mig, at gymnasterne synes det er sjovt og hyggeligt at komme til træning. Jeg ønsker, at alle gymnaster oplever, at være en del af fællesskabet som er så særligt på et juniorhold. Derudover skal alle have mulighed for at udvikle sig og rykke deres grænser.

Navn: Jeppe Soelberg

Alder: 21 år

Gymnastikerfaring:
Jeg startede til gymnastik i 9 klasse. Jeg har gået på forskellige lokalhold i Onsild og Rosendal. I 9. klasse startede jeg på landsdelsholdene og har gået på det lige siden.

Instruktørerfaring:

Jeg har været hjælpeinstruktør og instruktør i Onsild gymnastikforening og Rosendal gymnastikforening. Jeg har trænet hold i alderen 0-9 klasse. Jeg har derudover været hjælpeinstruktør på gymnastik sommerskole.

Navn: Ida Toftgaard Janerka Kassow

Alder: 18 år.

Gymnastik erfaring: 
Jeg har gået til gymnastik, så længe jeg kan huske, hvor jeg har gået på flere forskellige lokalhold og på landsdelshold. I 24/25 gik jeg på Bjergsnæs Efterskole, hvor jeg også lavede rigtig meget gymnastik både indenfor spring og rytme. Det seneste år har jeg været tilbage på forskellige hold i lokalforeningerne. Instruktør erfaring: Jeg startede som hjælpeinstruktør, så snart jeg måtte og har været det hver sæson lige siden med undtagelse fra efterskole. Derudover havde jeg sidste år min første sæson som instruktør på minimix. 

Som instruktør lægger jeg vægt på:
Som instruktør lægger jeg vægt på, at gymnasterne udvikler sig, ligegyldigt hvilket niveau de er på, men vigtigst af alt: at de samtidig har det sjovt med hinanden og instruktørerne.

Navn: Jenny Fruergaard-Roed

Alder: 17 år

Gymnastikerfaring:
Jeg har gået til gymnastik siden jeg kunne gå og har været at finde på forskellige hold primært i Sortebakken gymnastik forening. I 7. Klasse startede jeg på Himmerlands juniorhold, og gik der til jeg startede på Bjergsnæs sidste år, hvor gymnastik i høj grad var en del af hverdagen

Instruktørerfaring:
Jeg startede som minihjælpeinstruktør, så snart jeg måtte og har siden da haft forskellige hold og aldre hver sæson, med undtagelse af i år.

Som instruktør lægger jeg vægt på:
Som instruktør lægger jeg vægt på, at alle synes, det skal være sjovt at gå til gymnastik uanset niveau og mod. Jeg synes også, det er vigtigt , at man udvikler sig og skaber nye venskaber, og at alle skal glæde sig til træninger. 

Navn: Mie Marie Norre Mikkelsen

Alder: 17 år

Gymnastikerfaring:
Jeg blev tidligt bidt at gymnastikken og har siden forældre barn holdene lavet en masse gymnastik. Jeg har gået på en masse forskellige lokal hold også har jeg gået på DGI Juniorhold og ynglinehold. Jeg har tilbragt til år på Skyum Idrætsefterskole hvor jeg var på danselinjen.  

Instruktørerfaring:
har kurserne: - Hjælpeinstruktør uddannelsen - Instruktør uddannelsen - Spring Sikker 2 - Træner leder uddannelse fra Skyum Idrætsefterskole - Dans Tidligere har jeg været instruktør på diverse lokale hold og et DGI Mini Juniorhold.

Som instruktør lægger jeg vægt på:
Som instruktør ligger jeg vægt på at gymnasterne er aktiveret og har det sjovt under træningen. Jeg ønsker at videregive gymnastikglæden til gymnasterne og vise at bevægelse sammen skaber sammenhold og fællesskab.